Skab frihed til selv at vælge dine holdninger.
Klag over din lærer!

Skab frihed til selv at vælge dine holdninger. Klag over din lærer!

Har du prøvet at blive indoktrineret af din lærer? Synes du også det er for dårligt?

Her på sitet kan du melde din lærer. Men nøjes ikke kun med at melde din lærer - Klag! Du har ret til selv at vælge hvad du vil mene, det skal ingen lærere bestemme.

Det store problem med indoktrineringen er netop at, man som ung selv skal danne sig sine egne holdninger. Mennesker er individuelle og det er problemfyldt at lærere forsøger at skabe nogle holdninger hos eleverne før de selv har fundet deres egne meninger.

Her på sitet kan du melde din lærer. Dit eksempel bliver sammen med mange andre samlet i en mappe og afleveret til undervisningsminister, Bertel Haarder, som har lovet at se med alvor på disse uacceptable forhold, der desværre eksisterer i det danske undervisningssystem.

Indoktrineringen stopper ikke ved at ryste på hovedet og se stiltiende til. Det er vigtigt at klage til de relevante personer, som skal sikre skolens og undervisningens neutralitet på et fagligt grundlag. At klage over din lærer, der maser holdninger ned over dig, er den bedste måde hvorpå du kan gøre opmærksom på de problemer din lærer skaber. Hermed kan du også være med til at skabe frihed for de fremtidige generationer af skoleelever. Frihed til selv at vælge hvad de - og du - vil mene.